Gadens Konger

Fotograf Holger E. Henriksen har gennem flere år fotograferet blandt de hjemløse i København. Han har derfor en stor samling af billeder, som viser øjeblikke fra de hjemløses hverdag. Fra denne samling har SAND fået lov at udvælge de billeder, som tilsammen udgør vandreudstillingen "Gadens Konger".

Gennem billederne ønsker vi at vise, at alle mennesker finder og dyrker livsglæden, hvor svære betingelser de end har for det. At der også er gode, sjove og glade sider ved det liv, en hjemløs lever. Og at skellet mellem ”Dem” og ”Os” ikke er så gabende, som man til tider kan få indtryk af i det offentlige rum.

Overskuddet fra ”Gadens Konger” til projekt UDENFORs dyrlæge.

Du kan også hjælpe SAND med at støtte hundene og deres dyrlægeregninger ved at indbetale direkte på vores konto i Danske Bank, reg. nr. 4180, konto nr. 0040001697.

Hvis du vil støtte dette projekt, bedes du mærke din betaling ”hund”.