05.01.12
Hjemløse får altid opmærksomhed i december, men det var næppe derfor SFI (Det nationale forskningsinstitut for velfærd) tælling blev offentliggjort her. Den har været ventet siden sommeren og er endelig blevet færdig. Det er den tredje tælling i rækken. Den første tælling blev udført i 2007 og så er de ellers blevet gentaget med to års mellemrum.
Der er blevet talt lidt flere hjemløse end i 2009; der har været en stigning på knap 300 personer. I uge 6 2011 talte man 5.290 hjemløse. Vi gik ellers og håbede på at der ville være et fald i antallet af hjemløse nu hjemløsestrategien havde sat ekstra fokus på at få folk i egen bolig. Men nej, der er stadig alt for mange faktorer, der trækker i den forkerte retning.
Og helt skidt ser du ud når vi ser på antallet af unge hjemløse. Der er blevet 58 procent flere i denne gruppe. Hver femte hjemløs er mellem 18 og 24 år.
Det er værd at bemærke, at der er igen er en voldsom stigning af hjemløse i Århus. Fra 2007 til 2009 var der en stigning på 38 procent. Fra 2009 til 2011 var stigningen på 26 procent.
Århus er ikke alene om at kunne skabe en stigning af hjemløse. I de københavnske omegnskommune har der været en stigning på hele 46,6 procent. Højdespringeren i 2009 var Frederiksberg Kommune. Dengang præsterede de en stigning på 73 procent fra 07 til 09. De har vendt udviklingen og til et fald på 12,9 procent.
Det er også værd at bemærke – hvis man skal se lidt positivt på det – at der er 21 procent af de talte, der har en handleplan. I 2009 var der 17 procent, der kunne bryste sig med det.
Hent hele tællingen her

Sundholmsvej 34, st., 2300 København S