Du er her

Ledig stilling: SAND søger en sekretær

fre, 28-05-2021, 12:36
Sofie Bay-Petersen
Informationsmedarbejder, SAND
Vil du arbejde sammen med os?

SAND – De hjemløses landsorganisation søger en alsidig og menneskeklog sekretær

SAND – De hjemløses landsorganisation organiserer, samler og forener hjemløse, for at hjemløse kan få en stemme i den socialpolitiske debat. Vi ønsker at gå i en konstruktiv dialog med tilbud til hjemløse, politikere og andre NGO’er for at fremme brugerinddragelse. Vi tror på, at brugerinddragelse giver bedre tilbud, der opfylder hjemløses behov. Vi tror på, at politik skal laves i fællesskab og i samarbejde med relevante aktører på området. Vi tror på brugernes viden om, hvad der virker for dem.

Du vil blive en del af vores team på 8 ansatte, hvoraf 6 har arbejdsplads i København og 2 har i Aarhus. Vores opgave er at støtte vores 12 lokale udvalg i deres arbejde: Oplyse hjemløse om SANDs eksistens, rekruttere hjemløse, lave aktiviteter, uddanne dem, formulere holdninger og formidle dem.

Om jobbet:

Du vil have en sekretærfunktion, hvor du skal sørge for, at henvendelser til SAND havner hos den rigtige ansatte eller frivillige ( - som alle er hjemløse eller tidligere hjemløse).
Du vil have en tovholderfunktion. Du skal samle de mange tråde i organisationen og sørge for at de ikke vikler sig tilfældigt sammen, men fletter sig til et stærkt og langt tov, som frivillige og ansatte kan støtte sig til.
I en hverdag uden Covid-19 holder vi mange arrangementer. Det involverer mange forskelligartede opgaver, der skal koordineres med alle de andre små og store opgaver, der dagligt lander på dit bord. Derfor skal du være en udpræget koordinator og god til at holde overblik, samtidig med at du har sans for de små detaljer.
 
Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Daglige sekretæropgaver som fx at tagetelefonen, besvare henvendelser og/eller give dem videre til kollegaerne
  • Skrive indkaldelser til møder, lave opslag og læse korrektur på diverse materialer, mødereferater, artikler mm.
  • Opdatere hjemmeside og database ift. adresseændringer, nye boformer mm.
  • Booke og kommunikere med kursus- og konferencesteder, holde styr på tilmeldinger, lave billetter til deltagerne.
  • Bestilling af merchandise og kursus-materialer samt evt. indkalde studentermedhjælp til praktiske opgaver.
  • Sætte regninger til betaling og støtte bogholderen i hendes arbejde
  • Holde styr på rengøringsfirmaet, indkøbe kontorartikler mv

Din profil

Du skal have et køligt og kærligt overblik, der ikke bliver forstyrret af, at der kommer både hjemløse og forvirrede ansatte rendende om ørene på dig. Du vil være mange hjemløse og samarbejdspartneres første møde med SAND. Derfor skal du også have styr på alle arrangementer og medarbejderes færden. Endvidere skal du:

  • Være gode venner med Excel, som vi bruger til deltagerlister, billetbestillinger, tidsplaner mm.
  • Være god til at lytte uden at overinvolvere dig – det er ikke dig der skal løse folks problemer når de ringer og snakker, men de skal føle sig hørt og mødt og sendes venligt videre.
  • Kunne tænke hurtigt når det brænder på.
  • Være parat til at sadle om hvis en anden opgave trænger sig på
  • Være grundlæggende positiv og have et godt humør – også i pressede situationer
  • Ikke være bange for ad hoc og mere rutineprægede arbejdsopgaver, fx kopiere mødeindkaldelser, fylde kuverter, rydde op i skabene, lave kaffe osv.
  • Ikke være allergisk overfor hunde

Vi forestiller os, at du kan have en fortid på et konferencecenter eller i underholdningsbranchen, men du kan også have en helt tredje baggrund.

Rammerne
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med start d. 1. august eller snarest muligt derefter.

Din arbejdsuge vil være varieret, og du vil i høj grad selv kunne tilrettelægge dit arbejde.
Vi er udprægede holdspillere. Vi får idéer sammen eller afprøver dem på hinanden. Vi løser opgaverne i fællesskab; støtter og supplerer hinanden.

Ansættelsesstedet er København. Du skal samarbejde med alle kollegaer om opgaveløsningerne, men vil få selvstændige ansvarsområder og opgaver

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Ask Svejstrup på telefon 20 98 79 21 eller mail.

Ansættelsesvilkår og løn efter aftale og kvalifikationer.

Kom til informationsmøde om stillingen d. 7. juni kl. 16:30 - 17:30 på Sundholm. Det afholdes i Væksthusets kantine (vores nabo), Sundholmsvej 34. st. Indgang fra gården (tilmelding ikke nødvendig).

Har du ikke har mulighed for at møde op, kan du deltage på Zoom

 https://zoom.us/j/99296625459?pwd=Q1JUQjVFdzB3a0ZsOFFSbW9nTnozUT09

Ansøgningsfrist: 20. juni
Ansættelsessamtaler d. 23. – 24. juni. Ansøgningen med CV og relevante bilag sendes til Ask på ask@sandudvalg.dk. Læs mere om SAND på www.sandudvalg.dk