Du er her

Regeringens boligudspil

tor, 14-10-2021, 09:21
Sofie Bay-Petersen
Informationsmedarbejder, SAND

Boligudspil fra regeringen der skal sikre billige boliger i de store byer

Det længe ventede boligudspil fra regeringen er nu kommet. Der er mange gode takter i det. Udspillets styrke er det meget kraftige signal om at der skal gøres en indsats for at skabe blandede boligområder. Det lægger man op til at gøre gennem nogle konkrete tiltag, der skal gøre det billige for kommunerne at støtte det almennyttige byggeri og lettere for boligforeningerne at bygge nye almene boliger i deres boligafdelinger.

Målet er at der bygges endnu flere almene boliger i fremtiden; at der bliver en tilvækst på ca. 22.000 nye almene boliger. Udspillet er tiltænkt de berømte politibetjente, pædagoger og SOSU’er, som skal have mulighed for at bo i den by de arbejder i. Typisk i en 80-90 kvadratmeter lejlighed til ca. 8.000 kroner om måneden. Der lægges også op til at man skal gøre det forbudt at sammenlægge lejligheder (almene) i de store byer, hvor der især er mangel på små billige lejligheder. Der afsættes også en milliard til at ombygge erhvervsbyggeri til almene boliger over en 10-årig periode. Og en milliard til at opkøbe private udlejningsejendomme og omdanne dem til almene boliger. Desuden skal kommunerne have mulighed for at stille krav i lokalplaner om at andelen af almene boliger kan være op til 33 procent af boligmassen. I dag kan kommunerne stille krav om 25 procent.

Hjemløse og andre udsatte borgere er der også tænkt på i udspillet. Der afsættes 100 millioner kr. i 2022-23 til en midlertidig huslejenedsættelse i op til 1.200 boliger. Målet er at huslejen skal ned på 3.500 kr. pr. måned. Det er kommuner med det største behov for billige boliger der får denne mulighed. Dvs. Århus, Frederiksberg og København. Der skal i alt ”tilvejebringes” 2.900 ekstra billige boliger. Dvs. ud over de 1.200 boliger der får en kunstig lav husleje, skal bygges 1.700 nye boliger Er det så godt nok? Det er i hvert fald en start. Set i lyset af at der er blevet 11.000 færre boliger med en husleje på gennemsnitlig 3.000 kr. fra 2015-2020, et fald på ca. 20 procent, er 2.900 ekstra billige boliger alt for lavt et mål, hvis Regeringen samtidig har et ønske om at få hjemløse i egen bolig. Jeg savner også et forbud mod Københavns Kommune stiller krav om at nybyggede lejligheder skal være over 95 m2. som de gør ved halvdelen af nybyggerierne. Det forhindrer reelt at man bygger efter borgernes behov – små billige lejligheder. I stedet bygger man efter kommunens behov for at få så rige borgere til byen som muligt. Man kunne også have stillet krav om at der i al nybyggeri skulle være en procentdel ekstra billige lejligheder, så man tilgodeser både unge og hjemløse på lave ydelser og reelt får en mere varieret beboersammensætning.

Endelig bliver man også nødt til at påpege den foreslåede finansiering af disse tiltag. Langt hovedparten af finansieringen – 10 milliarder kr. - henter Regeringen i Landsbyggefondens nybyggerifond, som i forvejen er sat i verdenen for især at støtte byggeri af flere almene boliger. Det er således noget af en gratis omgang for regeringen. Det ville være mere klædeligt, at det ikke var beboerne i de almene boliger, der skulle betale gildet, men samfundet som helhed, der gjorde det.

Læs mere her

Hent hele boligudspillet her PDF iconByer med plads til alle.pdf

Boligudspil fra regeringen der skal sikre billige boliger i de store byer

Det længe ventede boligudspil fra regeringen er nu kommet. Der er mange gode takter i det. Udspillets styrke er det meget kraftige signal om at der skal gøres en indsats for at skabe blandede boligområder. Det lægger man op til at gøre gennem nogle konkrete tiltag, der skal gøre det billige for kommunerne at støtte det almennyttige byggeri og lettere for boligforeningerne at bygge nye almene boliger i deres boligafdelinger.

Målet er at der bygges endnu flere almene boliger i fremtiden; at der bliver en tilvækst på ca. 22.000 nye almene boliger. Udspillet er tiltænkt de berømte politibetjente, pædagoger og SOSU’er, som skal have mulighed for at bo i den by de arbejder i. Typisk i en 80-90 kvadratmeter lejlighed til ca. 8.000 kroner om måneden. Der lægges også op til at man skal gøre det forbudt at sammenlægge lejligheder (almene) i de store byer, hvor der især er mangel på små billige lejligheder. Der afsættes også en milliard til at ombygge erhvervsbyggeri til almene boliger over en 10-årig periode. Og en milliard til at opkøbe private udlejningsejendomme og omdanne dem til almene boliger. Desuden skal kommunerne have mulighed for at stille krav i lokalplaner om at andelen af almene boliger kan være op til 33 procent af boligmassen. I dag kan kommunerne stille krav om 25 procent.

Hjemløse og andre udsatte borgere er der også tænkt på i udspillet. Der afsættes 100 millioner kr. i 2022-23 til en midlertidig huslejenedsættelse i op til 1.200 boliger. Målet er at huslejen skal ned på 3.500 kr. pr. måned. Det er kommuner med det største behov for billige boliger der får denne mulighed. Dvs. Århus, Frederiksberg og København. Der skal i alt ”tilvejebringes” 2.900 ekstra billige boliger. Dvs. ud over de 1.200 boliger der får en kunstig lav husleje, skal bygges 1.700 nye boliger Er det så godt nok? Det er i hvert fald en start. Set i lyset af at der er blevet 11.000 færre boliger med en husleje på gennemsnitlig 3.000 kr. fra 2015-2020, et fald på ca. 20 procent, er 2.900 ekstra billige boliger alt for lavt et mål, hvis Regeringen samtidig har et ønske om at få hjemløse i egen bolig. Jeg savner også et forbud mod Københavns Kommune stiller krav om at nybyggede lejligheder skal være over 95 m2. som de gør ved halvdelen af nybyggerierne. Det forhindrer reelt at man bygger efter borgernes behov – små billige lejligheder. I stedet bygger man efter kommunens behov for at få så rige borgere til byen som muligt. Man kunne også have stillet krav om at der i al nybyggeri skulle være en procentdel ekstra billige lejligheder, så man tilgodeser både unge og hjemløse på lave ydelser og reelt får en mere varieret beboersammensætning.

Endelig bliver man også nødt til at påpege den foreslåede finansiering af disse tiltag. Langt hovedparten af finansieringen – 10 milliarder kr. - henter Regeringen i Landsbyggefondens nybyggerifond, som i forvejen er sat i verdenen for især at støtte byggeri af flere almene boliger. Det er således noget af en gratis omgang for regeringen. Det ville være mere klædeligt, at det ikke var beboerne i de almene boliger, der skulle betale gildet, men samfundet som helhed, der gjorde det.

Læs mere her

Hent hele boligudspillet her PDF iconByer med plads til alle.pdf