Du er her

Regeringens nye hjemløseudspil

man, 25-10-2021, 16:05
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND - De hjemløses landsorganisation
Det mener SAND

Det er positivt:

• at man erkender at der er et stort problem – og at man laver en plan for at løse det.

• at kommunerne får større mulighed for at anvise en billig bolig. Der skal bl.a. tilvejebringes 2900 boliger med en husleje mindre end 3500 kr. Der gives mulighed for flere udslusningsboliger. Der laves flere og mere bindende aftaler om kommunernes anvisningsret.

• at der indføres krav om at der skal laves en handleplan for alle borgere på herberger.

• at kommunerne kan få refusion på bostøttemetoder efter Housing First tilgangen.

• at der laves et nationalt partnerskab på hjemløseområdet, der skal følge og evaluere udviklingen på hjemløseområdet.

• at der skal laves flere omsorgspladser, hvor syge hjemløse kan tage midlertidigt ophold.

Det er negativt:

• At kommunerne får mulighed for at udskrive hjemløse fra et herberg.

• At planen ikke pålægger kommunerne at sikre tilstrækkeligt med rigtige herbergspladser eller andre tilbud til hjemløse (§108, §107, skæve boliger osv)

Ambitionen er at antallet af borgere i langvarig hjemløshed skal nedbringes markant. De sætter dog ikke tal på hvor mange hjemløse det er. Måden det skal gøres på er ved at udbrede brugen af Housing First, dvs. få folk i lejlighed og give dem relevant bostøtte. Idéen er god og rigtig, og virker for langt de fleste hjemløse, men måden man gør det på er en diskussion værd.

Målet er at nedbringe opholdstiden på herberger for hjemløse. Det vil man gøre ved at stille krav om, at der skal laves en handleplan for den hjemløse, mens vedkommende er på herberget. Det er godt. Der laves alt for sjældent en god og langsigtet plan, hvor hjælp- og støttebehovet defineres i samarbejde med den hjemløse.

Målet er at nedbringe opholdstiden på herberger for hjemløse. Det vil man gøre ved at stille krav om, at der skal laves en handleplan for den hjemløse, mens vedkommende er på herberget. Det er godt. Der laves alt for sjældent en god og langsigtet plan, hvor hjælp- og støttebehovet defineres i samarbejde med den hjemløse. Sammen med det boligudspil, Indenrigs-og boligministeriet kom med for ca. 14 dage siden, hvor et af initiativerne var 2900 billige boliger til hjemløse, skal hjemløseudspillet være en ny tilgang til hjemløshed. Frem for blot at håndtere hjemløsheden, vil man løse problemet. En god ambition, men vi mangler stadig en formel for hvordan, man sikrer at der kontinuerligt bliver bygget betalelige boliger til lavindkomstgruppen. Det siger boligudspillet eller hjemløseudspillet ikke noget om.

Hjemløseudspillet siger heller ikke noget om at sikre hjemløse større betalingsevne, f.eks. gennem en øget boligstøtte/§34 støtte, større kontanthjælp eller andre foranstaltninger, der kan hive folk ud af fattigdom.

Hjemløseudspillet siger heller ikke noget om at sikre hjemløse større betalingsevne, f.eks. gennem en øget boligstøtte/§34 støtte, større kontanthjælp eller andre foranstaltninger, der kan hive folk ud af fattigdom.

Der er gode initiativer i udspillet, der viser nye og ubetrådte veje. Det har vi brug for. Der er dog oplagte farer: Efter 90 dages ophold på en boform, skal statsrefusionen på 50% stoppe og kommunen skal selv betale for opholdet. Det skal – det er tanken bag– motivere kommunerne til hurtigt at finde en permanent boligløsning med relevant bostøtte. I SAND frygter vi, at kommunerne i alt for mange tilfælde vil kontakte boformen og sige at man har et aldeles glimrende boligtilbud og selvfølgelig er der bostøtte tilknyttet. Se bare på eksemplet fra Helsingør kommune, hvor man gav en syg hjemløs et værelse i en nedlagt børnehave, der ikke var godkendt til beboelse.
Kommunerne sætter økonomi over faglighed og derfor lyttes der alt for sjældent til borgerens behov. I stedet tager man udgangspunkt i hvad kommunen vil tilbyde, ud fra en given økonomisk ramme.
SANDs erfaring er, at det allervigtigste man kan sige til en hjemløs, når vedkommende kommer på en boform, er at han kan være der så længe, det er nødvendigt for at komme på fode igen. Vi skal heller ikke glemme, at der er folk der ikke kan få glæde af at bo i egen bolig. F.eks. er der mange ældre hjemløse, der har haft et langt liv ind og ud af herberger, der efterspørger det fællesskab det giver og den støtte man har mulighed for at få. Vi mangler at udvikle tilbud, der kan tilgodese deres behov.
Men nu er bolden givet op. Vi glæder os til at spille med.

Det er positivt:

• at man erkender at der er et stort problem – og at man laver en plan for at løse det.

• at kommunerne får større mulighed for at anvise en billig bolig. Der skal bl.a. tilvejebringes 2900 boliger med en husleje mindre end 3500 kr. Der gives mulighed for flere udslusningsboliger. Der laves flere og mere bindende aftaler om kommunernes anvisningsret.

• at der indføres krav om at der skal laves en handleplan for alle borgere på herberger.

• at kommunerne kan få refusion på bostøttemetoder efter Housing First tilgangen.

• at der laves et nationalt partnerskab på hjemløseområdet, der skal følge og evaluere udviklingen på hjemløseområdet.

• at der skal laves flere omsorgspladser, hvor syge hjemløse kan tage midlertidigt ophold.

Det er negativt:

• At kommunerne får mulighed for at udskrive hjemløse fra et herberg.

• At planen ikke pålægger kommunerne at sikre tilstrækkeligt med rigtige herbergspladser eller andre tilbud til hjemløse (§108, §107, skæve boliger osv)

Ambitionen er at antallet af borgere i langvarig hjemløshed skal nedbringes markant. De sætter dog ikke tal på hvor mange hjemløse det er. Måden det skal gøres på er ved at udbrede brugen af Housing First, dvs. få folk i lejlighed og give dem relevant bostøtte. Idéen er god og rigtig, og virker for langt de fleste hjemløse, men måden man gør det på er en diskussion værd.

Målet er at nedbringe opholdstiden på herberger for hjemløse. Det vil man gøre ved at stille krav om, at der skal laves en handleplan for den hjemløse, mens vedkommende er på herberget. Det er godt. Der laves alt for sjældent en god og langsigtet plan, hvor hjælp- og støttebehovet defineres i samarbejde med den hjemløse.

Målet er at nedbringe opholdstiden på herberger for hjemløse. Det vil man gøre ved at stille krav om, at der skal laves en handleplan for den hjemløse, mens vedkommende er på herberget. Det er godt. Der laves alt for sjældent en god og langsigtet plan, hvor hjælp- og støttebehovet defineres i samarbejde med den hjemløse. Sammen med det boligudspil, Indenrigs-og boligministeriet kom med for ca. 14 dage siden, hvor et af initiativerne var 2900 billige boliger til hjemløse, skal hjemløseudspillet være en ny tilgang til hjemløshed. Frem for blot at håndtere hjemløsheden, vil man løse problemet. En god ambition, men vi mangler stadig en formel for hvordan, man sikrer at der kontinuerligt bliver bygget betalelige boliger til lavindkomstgruppen. Det siger boligudspillet eller hjemløseudspillet ikke noget om.

Hjemløseudspillet siger heller ikke noget om at sikre hjemløse større betalingsevne, f.eks. gennem en øget boligstøtte/§34 støtte, større kontanthjælp eller andre foranstaltninger, der kan hive folk ud af fattigdom.

Hjemløseudspillet siger heller ikke noget om at sikre hjemløse større betalingsevne, f.eks. gennem en øget boligstøtte/§34 støtte, større kontanthjælp eller andre foranstaltninger, der kan hive folk ud af fattigdom.

Der er gode initiativer i udspillet, der viser nye og ubetrådte veje. Det har vi brug for. Der er dog oplagte farer: Efter 90 dages ophold på en boform, skal statsrefusionen på 50% stoppe og kommunen skal selv betale for opholdet. Det skal – det er tanken bag– motivere kommunerne til hurtigt at finde en permanent boligløsning med relevant bostøtte. I SAND frygter vi, at kommunerne i alt for mange tilfælde vil kontakte boformen og sige at man har et aldeles glimrende boligtilbud og selvfølgelig er der bostøtte tilknyttet. Se bare på eksemplet fra Helsingør kommune, hvor man gav en syg hjemløs et værelse i en nedlagt børnehave, der ikke var godkendt til beboelse.
Kommunerne sætter økonomi over faglighed og derfor lyttes der alt for sjældent til borgerens behov. I stedet tager man udgangspunkt i hvad kommunen vil tilbyde, ud fra en given økonomisk ramme.
SANDs erfaring er, at det allervigtigste man kan sige til en hjemløs, når vedkommende kommer på en boform, er at han kan være der så længe, det er nødvendigt for at komme på fode igen. Vi skal heller ikke glemme, at der er folk der ikke kan få glæde af at bo i egen bolig. F.eks. er der mange ældre hjemløse, der har haft et langt liv ind og ud af herberger, der efterspørger det fællesskab det giver og den støtte man har mulighed for at få. Vi mangler at udvikle tilbud, der kan tilgodese deres behov.
Men nu er bolden givet op. Vi glæder os til at spille med.