Liberal Alliances retssikkerhedsudspil, hvor man bl.a. vil idømme kommuner, der bevidst træffer forkerte afgørelser, en bod, der skal lande i borgernes lommer, er forhåbentlig startskuddet på en løbende debat om hvad manglen på retssikkerhed betyder for de berørte borgere.
Især deres afsnit om styrket retssikkerhed for socialt udsatte vækker glæde hos SAND – De Hjemløses landsorganisation. Det foreslås at straffe kommunerne økonomisk hvis de spekulerer i at træffe forkerte afgørelser, og det foreslås at kommunerne forpligtes til at offentliggøre de reelle sagsbehandlingstider på forskellige typer af afgørelser.
Hvis sagsbehandlingstiderne er for lange, skal Ankestyrelsen kunne sætte en kommune under administration, hvis kommunen i årevis har meget lange sagsbehandlingstider. Alternativet har også identificeret problemstillingen og har tidligere på året foreslået en Forvaltningsdomstol, der skal føre tilsyn med myndighederne og ”prøve” de kommunale forvaltningernes skøn.
Der er ingen tvivl om at retssikkerheden er nødlidende. Det går selvsagt hårdest ud over borgere, der har stor berøringsflade og stor afhængighed af, at der findes et velfungerende offentligt system, man kan have tillid til.
Der er ingen tvivl om at retssikkerheden er nødlidende. Det går selvsagt hårdest ud over borgere, der har stor berøringsflade og stor afhængighed af, at der findes et velfungerende offentligt system, man kan have tillid til.
Hjemløse er nogle af de borgere, der har – eller i hvert fald burde have – kontakt med mange forvaltninger og tilbud. Til gengæld har mange af dem ikke meget tillid til systemet. Det er meget forståeligt.
F.eks. satte Københavns kommune systematisk hjemløse der ansøgte om kontanthjælp på integrationsydelse fra 2017 til 2020 fordi hjemløse selvsagt havde svært ved at dokumentere, hvor de havde opholdt sig i 9 ud af de 10 forgangne år. Den bevidste fejlfortolkning fik Ombudsmanden til at gå ind i sagen og praksis blev rettet op. Det var gået ud over 103 borgere.
Vi ved at hjemløse smides ud fra boformer uden at få hverken skriftlig begrundelse eller klagevejledning med sig. Og at sagsbehandlingen af dem får lov til at klage samler støv hos Ankestyrelsen.
Vi ved at hjemløse smides ud fra boformer uden at få hverken skriftlig begrundelse eller klagevejledning med sig. Og at sagsbehandlingen af dem får lov til at klage samler støv hos Ankestyrelsen.
SAND førte en sag for en borger, der fik lov til at ligge 4 år i Ankestyrelsen. Da svaret endelig kom, var det en melding om at Ankestyrelsen ikke ville behandle sagen. De mente ikke de havde kompetence til det.
Vi ved at hjemløse ikke får lov at søge ydelser de har krav på at kunne søge om. Vi ved at hjemløse sanktioneres uberettiget i deres kontanthjælp.
Desværre ved vi også at hjemløse ikke stemmer så ofte som den ”almindelige dansker”. Selvom vi er nogen der synes der er alt for mange hjemløse, er det i politikernes cost-benefit-analyse næppe blandt denne vælgerskare, de vil ofre hverken tid eller medieplads på, når de er på stemmejagt. Og det er ærgerligt.
For hjælpesystemet skal laves om, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at hjemløse kan få den hjælp, de har brug for, for at komme på fode igen. Og det er politikernes ansvar at gøre det. Vi skal dog ikke opgive håbet. Venstres socialordfører Marlene Ambo-Rasmussen, siger til Altinget at ”intentionen i forslaget (om bod, red.) er god”. Vi ved også at emnet ligger SF og Enhedslisten på sinde. De Konservative har historisk også været et parti, der har vægtet retspolitikken højt.
Med LA’s og Alternativets direkte udmeldinger, tegner der sig et flertal for at rette op på den skrantende retssikkerhed.
En diskussion om de grundlæggende rettigheder for borgerne er både tiltrængt og et oplagt emne for de nyvalgte folketingspolitikere. Det giver rige muligheder for at fremføre partiernes værdier, blive klogere på hinandens standpunkter og lette vejen for de mange fælles beslutninger de skal træffe i de næste 4 år.
Liberal Alliances retssikkerhedsudspil, hvor man bl.a. vil idømme kommuner, der bevidst træffer forkerte afgørelser, en bod, der skal lande i borgernes lommer, er forhåbentlig startskuddet på en løbende debat om hvad manglen på retssikkerhed betyder for de berørte borgere.
Især deres afsnit om styrket retssikkerhed for socialt udsatte vækker glæde hos SAND – De Hjemløses landsorganisation. Det foreslås at straffe kommunerne økonomisk hvis de spekulerer i at træffe forkerte afgørelser, og det foreslås at kommunerne forpligtes til at offentliggøre de reelle sagsbehandlingstider på forskellige typer af afgørelser.
Hvis sagsbehandlingstiderne er for lange, skal Ankestyrelsen kunne sætte en kommune under administration, hvis kommunen i årevis har meget lange sagsbehandlingstider. Alternativet har også identificeret problemstillingen og har tidligere på året foreslået en Forvaltningsdomstol, der skal føre tilsyn med myndighederne og ”prøve” de kommunale forvaltningernes skøn.
Der er ingen tvivl om at retssikkerheden er nødlidende. Det går selvsagt hårdest ud over borgere, der har stor berøringsflade og stor afhængighed af, at der findes et velfungerende offentligt system, man kan have tillid til.
Der er ingen tvivl om at retssikkerheden er nødlidende. Det går selvsagt hårdest ud over borgere, der har stor berøringsflade og stor afhængighed af, at der findes et velfungerende offentligt system, man kan have tillid til.
Hjemløse er nogle af de borgere, der har – eller i hvert fald burde have – kontakt med mange forvaltninger og tilbud. Til gengæld har mange af dem ikke meget tillid til systemet. Det er meget forståeligt.
F.eks. satte Københavns kommune systematisk hjemløse der ansøgte om kontanthjælp på integrationsydelse fra 2017 til 2020 fordi hjemløse selvsagt havde svært ved at dokumentere, hvor de havde opholdt sig i 9 ud af de 10 forgangne år. Den bevidste fejlfortolkning fik Ombudsmanden til at gå ind i sagen og praksis blev rettet op. Det var gået ud over 103 borgere.
Vi ved at hjemløse smides ud fra boformer uden at få hverken skriftlig begrundelse eller klagevejledning med sig. Og at sagsbehandlingen af dem får lov til at klage samler støv hos Ankestyrelsen.
Vi ved at hjemløse smides ud fra boformer uden at få hverken skriftlig begrundelse eller klagevejledning med sig. Og at sagsbehandlingen af dem får lov til at klage samler støv hos Ankestyrelsen.
SAND førte en sag for en borger, der fik lov til at ligge 4 år i Ankestyrelsen. Da svaret endelig kom, var det en melding om at Ankestyrelsen ikke ville behandle sagen. De mente ikke de havde kompetence til det.
Vi ved at hjemløse ikke får lov at søge ydelser de har krav på at kunne søge om. Vi ved at hjemløse sanktioneres uberettiget i deres kontanthjælp.
Desværre ved vi også at hjemløse ikke stemmer så ofte som den ”almindelige dansker”. Selvom vi er nogen der synes der er alt for mange hjemløse, er det i politikernes cost-benefit-analyse næppe blandt denne vælgerskare, de vil ofre hverken tid eller medieplads på, når de er på stemmejagt. Og det er ærgerligt.
For hjælpesystemet skal laves om, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at hjemløse kan få den hjælp, de har brug for, for at komme på fode igen. Og det er politikernes ansvar at gøre det. Vi skal dog ikke opgive håbet. Venstres socialordfører Marlene Ambo-Rasmussen, siger til Altinget at ”intentionen i forslaget (om bod, red.) er god”. Vi ved også at emnet ligger SF og Enhedslisten på sinde. De Konservative har historisk også været et parti, der har vægtet retspolitikken højt.
Med LA’s og Alternativets direkte udmeldinger, tegner der sig et flertal for at rette op på den skrantende retssikkerhed.
En diskussion om de grundlæggende rettigheder for borgerne er både tiltrængt og et oplagt emne for de nyvalgte folketingspolitikere. Det giver rige muligheder for at fremføre partiernes værdier, blive klogere på hinandens standpunkter og lette vejen for de mange fælles beslutninger de skal træffe i de næste 4 år.