Du er her

Skiftedag på sekretariatet

ons, 04-08-2021, 13:11
Susanne Bösche
Sekretær- og regnskabsmedarbejder i SAND - De hjemløses landsorganisation
Farvel-hilsen fra Susanne

Efter 12 fantastiske år i SANDs sekretariat er tiden kommet til at give stafetten videre og gå på pension.
Det har været et stort privilegie at arbejde for hjemløse og tidligere hjemløse, samt alle jer SANDfolk, der på mange forskellige måder bidrager til at bedre de hjemløses vilkår. Ikke mindst ved at skabe et unikt netværk for og med hinanden, være så engagerede, samt at tage på kurser for at blive klædt yderligere på til at tage kampen op, og finde fælles fodslaw på fx Temadage. Det har også været godt at se, at så mange finder deres ben og får nye kræfter til at komme videre efter nogle år i SAND. Tak for jeres historier, jeres kampgejst, jeres tillid! Tak til jer alle sammen og alle gode ønsker for fremtiden.

Også tak til de dygtige og engagerede kollegaer, jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med gennem årene. Fra første dag har jeg virkelig været imponeret over, at der aldrig har været tvivl om, at SAND er en brugerorganisation; bestyrelsen lægger linjerne for SANDs arbejde, sekretariatet støtter udvalg og projekter med deres faglighed.  Parate til at gribe og støtte, men kun når det er nødvendigt… Det lyder enkelt – det er det ikke altid, det kræver fx noget særligt på ledelsesniveau.

Jeg har frabedt mig afskedsreception og stort postyr, fordi det for mig ikke er et farvel, men blot et vagtskifte. Fremover er det ikke Susanne, men Jeanne I får i røret eller på mailen. Hun er en knag - hatten af for ansættelsesudvalget!! Jeg ønsker mig i afskedsgave, at I bruger jeres krudt på at tage godt imod jeres nye sekretær, så hun hurtigt kan komme ind i arbejdet – og ikke mindst godt ind i SAND.

… og så er jeg jo ikke helt holdt op endnu… Jeg vil stadig komme nogle timer i ny og næ det næste stykke tid for at hjælpe Jeanne – og ikke mindst passe projekt Gadens Konger.

Kæmpe tak for kampen hertil -

Kærlig hilsen

/Susanne